Odsherreds Erhvervsforum Nyhedsbrev


Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser


NETVÆRKET FOR SOLOSELVSTÆNDIGE

Vidste du at du som medlem af Odsherred Erhvervsforum kan deltage gratis i en eller flere af vores Netværksgrupper.

Er du soloselvstændig, freelancer, iværksætter, behandler eller andet, hvor du arbejder alene og har brug for et fællesskab, så er netværket en mulighed for dig.

Vi tilbyder vores medlemmer at være en del af noget større, når vi mødes i Netværket for soloselvstændige.

Udover tid til at netværke, er der altid et spændende emne på programmet. Emnerne vælges af deltagerne og vi forsøger at få belyst hinandens kompetencer, så de kan komme i spil til gavn for flere.

Møderne afsluttes ofte med Dilemmakassen, hvor vi vender udfordringer fra hverdagen.

Netværkets kerneværdier bygger på

  • Nærvær – vi er til stede og lytter
  • Fællesskab – vi løfter hinanden
  • Fortrolighed – det, der deles her, bliver her

Vores næste møde er d. 14. april

Læs mere her

AFSKEDSRECEPTION FOR ANNI JUUL JENSEN

Vi markerer afslutningen på et betydningsfuldt kapitel og takker for en stor indsats gennem årene.

Anni Juul Jensen stopper i Odsherred Erhvervsforum med udgangen af marts. Hun har været en del af Odsherred Erhvervsforum siden august 2018 og har været indbegrebet af organisationen lige siden. Hun er nem at begejstre og møder folk med en god energi. 

Anni kender lokalområdet Odsherred særdeles indgående og har et stort netværk. Netværk er hendes speciale i Erhvervsforum, og hun er særdeles vellidt.

Nu skal Anni nyde sin tredje alder sammen med sin mand Karl Otto, og vi, som kender Anni, ved, at hun ikke kommer til at sidde på hænderne.

Alle venner af huset og familie er velkomne til receptionen kl. 16.00 på Det Vilde Køkken i Klint.

 

Læs mere her

DANMARK HAR BRUG FOR DIN VIRKSOMHEDS KAPACITET, VIDEN & HANDLEKRAFT I ODSHERRED

Mød Falcks topchef, Jakob Riis, i samtale om det nye Virksomhedsberedskab.
Virksomhedsberedskabet er Danmarks nationale fællesskab af virksomheder, der står klar, når myndighederne efterspørger kapaciteter og ressourcer under en krise.

Kom og hør mere og hjælp med at gøre Odsherred til en del af koalitionen.
Virksomheder melder sig ind, fordi det giver mening at bruge det, man allerede kan – sammen med andre – når det virkelig gælder.

Man bliver en del af et fællesskab, hvor både store og små bidrag gør en reel forskel både lokalt og nationalt.

Tilmeld dig her

KOM MED TIL ERHVERVSKONFERENCE 2026

Glæd dig til et inspirerende oplæg om grøn omstilling og modigt iværksætteri, når medstifter af Aarstiderne.com, Søren Ejlersen, gæster Erhvervskonferencen.

Tid: Onsdag den 15. april kl. 15.30–20.00
Sted: Campus Odsherred, Åstoftevej 34, 4550 Asnæs

Søren Ejlersen tager deltagerne med ind i sine mange grønne initiativer – fra Aarstiderne.com og BaneGaarden.com til skolehaverne Haver til Maver, Fælleshaverne og den grønne investeringsfond Planetary Impact Ventures.

Med sin særlige kombination af købmandskab, humor og højt tempo deler han erfaringer og indsigter, som inspirerer til handling.

Sidste år deltog mere end 130 erhvervsdrivende i Erhvervskonferencen, og vi forventer stor interesse igen i år.

Konferencen er gratis for alle virksomheder med CVR-nummer i Odsherred. Tilmelding er nødvendig.

Husk at tilmelde dig senest fredag den 20. marts på pim@odsherred.dk.

Læs mere her

HELGE FREDSLUND UDGIVER ERINDRINGSBOG

Helge Fredslund, der var med helt fra stiftelsen af Odsherred Erhvervsforum, er nu aktuel med sin erindringsbog. Helge spillede en vigtig rolle i foreningens første år — både som aktiv deltager i udvalg og som en markant politisk stemme, der arbejdede for erhvervslivets vilkår i Odsherred.

I bogen deler han sine oplevelser, refleksioner og de erfaringer, der formede hans mangeårige engagement i lokalpolitik. Helge har altid haft det samme fokus som Odsherred Erhvervsforum. Når der er uenighed, så er det god stil at gå efter bolden og ikke personen.

En anbefalelsesværdig læsning for alle, der interesserer sig for Odsherreds udvikling og historien bag det stærke erhvervssamarbejde, vi kender i dag.
Bogen bl.a. købes i Sandgårdens gårdbutik:

Bogen er skrevet i samarbejde med et andet medlem i Odsherred Erhvervsforum; Ordsmeden og journalist Martin Kønig.

Bogen kan også købes ved at kontakte Helge Fredslund med personlig besked på Facebook.

Køb bogen her

STØT INDSATEN FOR UDSATTE BØRN OG UNGE I ODSHERRED

Til dig som sponsor og virksomhed har foreningen Bord & Stol nu fået lavet en fleksibel sponsor pakke i 2026, hvor de tror på at alle kan være med. Så vær med til at støtte op om udsatte børn og unge i Odsherred og få samtidig en unik koncert oplevelse.

Læs mere om Sponsorpakkerne her
VELKOMMEN TIL NYT MEDLEM

Align Byggestyring og Rådgivning ApS

Erhvervsforum byder velkommen til Stefan Møller, der har etableret Align Byggestyring og Rådgivning ApS i Odsherred. Han tilbyder bygherrerådgivning og arbejdsmiljøkoordinering med fokus på kvalitet, sikkerhed og solide processer.

Læs den fulde præsentation på vores hjemmeside.

Læs mere her
Se alle medlemmer her

KOMMENDE ARRANGEMENTER

24. marts 2026
Mellemleder netværksmøde

26. marts 2026
Årsmøde – Generalforsamling
Jubilæum, reception og foredrag

14. april 2026
Netværksmøde for soloselvstændige

15. april 2026
Erhvervskonference

28. april 2026
Faglært arbejdskraft

Se alle arrangementer her

FØLG MED I FLERE NYHEDER HER

 

Vi har altid kaffen klar

I sekretariatet sidder Anni, Jan, Vibeke og Rogini altid klar til at hjælpe, lytte eller sparre, hvis du har brug for det.
Vi er altid åbne for nye forslag, aktiviteter eller ideer. Giv os et ring, send en mail eller kig forbi kontoret.
 
Fik du ikke det hele med, eller vil du se alle nyhederne fra Odsherred Erhvervsforum, så besøg hjemmesiden og bliv opdateret.
 
Har du indhold eller input til nyhedsbrevet. Er du velkommen til at skrive til info@odsforum.dk
Skriv til Odsherred Erhvervsforum


Adresse:
Søndre Vænge 19C
4560 Vig

CVR-nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum

Facebook
LinkedIn
Website
Email
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her


This email was sent to <<E-mail adresse>>

why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences

Odsherred Erhvervsforum · Søndre Vænge 19c · Vig 4500 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp