Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser


Åben Hus fredag den 26. november 2021 kl. 13.00 – 16.00

Odsherred Erhvervsforum byder alle interesserede ind i vores nye lokaler.
Vi vil være værter for lidt drikkevarer og snacks.
Kom og netværk.
Se pressemeddelelse

———————————————————————


HJÆLP – Vi mangler et konferencebord med stole til vores nye lokaler

Har I et overskydende konferencebord med stole i jeres virksomhed,
så vil vi gerne købe dette, da vi mangler et i vores mødelokale.
Mødelokalet er 6m x 4m.
Kontakt Jan på 60594455 eller mail jan@odsforum.dk
 

———————————————————————


Odsherred Kommune: Udbud og byggesager

 

Vi er i gang med at få etableret et godt samarbejde med kommunen omkring udbud og byggesager. Vi har udsendt mail med kommunens svar til alle vores håndværkere omkring to sager, som medlemmer har rejst omkring sagsbehandlingen af udbud og byggesager. Odsherred Kommune og OEF har aftalt et møde i december, således at nogle af de misforståelser, der er opstået, kan elimineres. Begge parter vil gerne via dialog forbedre servicen til virksomhederne.

———————————————————————


Indstilling af årets elev eller lærling i Odsherred

 
Kære virksomhedsejer, kære elevansvarlige.
 
Rundt omkring i Odsherred knokler elever og lærlinge på at blive fagligt dygtige. Deres mål er at skabe værdi til kunderne, til virksomheden og ikke mindst til deres kolleger. Fra Odsherred Elev- og lærlingenetværk ved vi at eleverne tager deres job seriøst og med vilje og arbejdsomhed gør deres bedste for at tilfredsstille kunderne, chefen og kollegerne. Og de stiller kæmpe store krav til sig selv.

Også i Odsherred er der brug for dygtige unge og voksne der har gennemført en erhvervsuddannelse med et godt resultat i en lokal virksomhed. De er erhvervslivet ambassadører og rollemodeller for andre, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse i Odsherred.

Igen i år gør Odsherred Erhvervsforum det muligt for dig at give en elev eller en lærling et ekstra skulderklap og anerkendelse for deres arbejde.
Kan du pege på en elev eller en lærling der udmærker sig ekstraordinært eller skiller sig positivt ud; fagligt eller socialt? En elev eller lærling der lige går den ekstra mil eller tager et særligt ansvar, når der er pres på i hverdagen. Én som bidrager til det gode sammenhold i virksomheden eller på anden måde skiller sig positivt ud.

Så vil vi gerne have din indstilling til årets  elev- og lærlingepris. Helst inden den 1. december 2021 kl. 16.00. Skriv til Anni på anni@odsforum.dk med en kort begrundelse på, hvorfor at vi skal nominere netop din elev eller lærling til årets pris.

Prisen uddeles ved Nytårskuren den 10. januar 2022 kl. 15.00 i Fårevejlehallen
Udover en check på 5.000 kr modtager vinderen også en statuette skabt af Skulptør Peter Hesk, sponseret af Danske Bank og Odsherred Erhvervsforum.

———————————————————————

Få jeres elever ind i Elev- og Lærlingenetværket

 

Odsherred Erhvervsforum opfordrer virksomhederne til at melde deres elever eller lærlinge ind i Odsherred Elev- og Lærlingenetværk, således at I giver jeres elever eller lærlinge muligheden for at netværke og møde ligesindede. Odsherred Kommune har bedt alle deres elever om at tilmelde sig netværket. Vær med til at give jeres unge mennesker den samme mulighed. Sammen er vi stærkere. Læs mere her.

———————————————————————

Sammen om Nykøbing 

 

Odsherred Erhvervsforum var blevet indbudt til et møde af butikkerne på Algade hos
Lokalkompagniet torsdag den 4. november, da den gamle handelstandsforening nu er nedlagt.
På mødet var der enighed om at undersøge muligheden for at etablere “Sammen om Nykøbing”,
som et binavn under Odsherred Erhvervsforum. Der blev nedsat et udvalg, som skal undersøge
hvilke rammer den nye forening skal arbejde under. Næste møde er den 24. november.

———————————————————————

Orienteringsmøde omkring LAG-midler

I samarbejde med LAG Midt-Nordvestsjælland
Har du et projekt, hvor du kan søge om LAG-midler, så kom og få den nødvendige viden om fremgangsmåden
Tilmelding senest fredag 26. november på følgende link:

————————————————————

Brugen af Logo

Vi vil gerne opfordre alle vores medlemmer til at være med til at anvende logoet “Sammen om Odsherred”  i alle de sammenhænge, hvor det giver mening. Her er Link til logo

———————————————————————-

 

Se alle vores arrangementerne og tilmeld dig her

Vi skal have flere med!

Facebook-siden Sammen om Odsherred er stedet, hvor flere og flere lægger opslag op om produkter og ydelser i Odsherred. Siden vokser stille og roligt, men vi skal være endnu flere, så vi virkelig kan gøre opmærksom på alle de lækkerier, Odsherred har at byde på. Og det kan du hjælpe til med. Del og invitér dine venner igen og igen, så de aldrig i tvivl om, hvor de skal købe deres varer.

 

Se Facebook-siden her

Adresse:
SuperBrugsen Højby Sjælland
Højby Stationsvej 8
4573 Højby

CVR-nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
LinkedIn
YouTube
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her


This email was sent to <<E-mail adresse>>

why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences

Odsherred Erhvervsforum · Bjarkesvej 1 · Nykøbing Sjælland 4500 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp