KOM MED TIL ERHVERVSKONFERENCE 2026

Glæd dig til et inspirerende oplæg om fremtidens ledelse og moderne innovation, når erhvervsleder og AI‑ekspert Erick Thürmer gæster Erhvervskonferencen. Tid: Onsdag den 15. april kl. 15.30–20.00
Sted: Campus Odsherred, Åstoftevej 34, 4550 Asnæs Erick Thürmer tager deltagerne med ind i den nye digitale virkelighed – fra kunstig intelligens og datadrevne beslutninger til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan bruge teknologien til at skabe vækst, effektivitet og konkurrence kraft. Som 4. generations virksomhedsejer i Thürmer Tools og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere deler han konkrete eksempler og indsigter, der gør AI både forståelig og anvendelig for erhvervslivet. Med sin kombination af energi, erfaring og tydelighed giver han et skarpt blik ind i, hvordan teknologi og ledelse smelter sammen i en tid med hastige forandringer.
Sidste år deltog mere end 130 erhvervsdrivende i Erhvervskonferencen, og vi forventer stor interesse igen i år.
Konferencen er gratis for alle virksomheder med CVR-nummer i Odsherred. Tilmelding er nødvendig. Husk at tilmelde dig senest d. 7. marts 2026 på pim@odsherred.dk. |