Militæranalytiker Ander Puck Nielsen delte ud af sin store indsigt omkring krigen i Ukraine, krisen i NATO og betydningen for Danmark.
– Vi skal ikke have en forestilling om, at vi kommer tilbage til, hvordan det var før, fastslog han undervejs og opfordrede samtidig virksomhederne til at tænke robusthed ind i sine systemer, så man er godt rustet til den omskiftelige verden. Erhvervsmanden Christian Arnstedt kom i sin talk med kommunaldirektør Claus Steen Madsen ind på noget af det samme, da han opfordrede virksomhederne til altid at bruge to faktor-godkendelse på alt kritisk.
– Man skal ikke kunne logge ind kun med et kodeord, lød opfordringen, da han samtidig afslørede, at to af de mindre virksomheder, han er involveret i, er blevet hacket. Erhvervskonferencen med mere end 120 deltagere blev afviklet i et samarbejde mellem Odsherred Erhvervsforum, Odsherred Kommune og Dansk Industri Vestsjælland. |