Sæsonen, der aldrig rigtig sluttede | Ny styregruppe for Kunst, Kultur og Turisme | Høringer fra Odsherred Kommune | Årets elev eller lærling | Deltag i netværksgrupper | Medlem søger lokale



Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser

Sæsonen, der ikke rigtig sluttede…

Vejen til vækst er åben
Selv om vi nu skriver november, kan mange af vores medlemsvirksomheder med glæde melde, at sæsonen ikke er slut. På samme måde som sæsonen startede allerede i marts, da Danmark lukkede ned, og mange brugte anledningen til at rykke i sommerhuset, så er mange gæster blevet i området, og bruger det som enten hjemmearbejdsplads eller som ”tilflugtssted” i weekenden. Og de flere mennesker i området skaber naturligvis en stor mulighed for øget omsætning til gavn for store dele af Odsherreds erhvervsliv.
Sommerhusudlejerne melder desuden om stor interesse for at holde også juleferien i Odsherred – så der er gode tegn på, at sæsonen blot fortsætter… I Odsherred Erhvervsforum mener vi, at det er oplagt, at vi alle team’er op, står sammen, rider med på bølgen og udnytter de muligheder for vækst, som dette giver, og sørger for at give vores gæster det bedste indtryk af Odsherred, hvad enten det gælder handelsliv, service eller oplevelser.
Mangler du nogen at sparre med, eller har du en god idé til at holde momentum og gribe de muligheder, en udvidet sæson giver, så er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet eller en af styregruppernes formænd.
Gode vinde blæser også for vores forening – medlemsantallet stiger støt, og vi har netop haft startskuddet til oprettelsen af den nye ”gren” for Kunst, Kultur og Turisme. Sekretariatet arbejder på højtryk trods de seneste Corona-restriktioner, der arbejdes for flere medlemmer og større synlighed, og man kan nu vælge at deltage i møder enten virtuelt eller fysisk. Meget kan nemlig heldigvis stadig lade sig gøre, hvis blot vi tænker lidt kreativt og anderledes, hvilket i mange sammenhænge kan være både givtigt og lærerigt…
Og hvis ikke du allerede gør det, kan vi kun opfordre til at følge os på Facebook og LinkedIn, hvor man kan følge foreningens arbejde og komme med gode input og idéer.
Sammen er vi stærkere!
 

Velkommen til nye medlemmer

Vores forening vokser – så stort velkommen til månedens nye medlemmer:

SalkaValka
SayJes
KAFFE & KO
Bazar – No2
Boatplans
Spar Rørvig
Restaurant Bothwell
bySeven
Fru P.
Raadgiver.dk
L. P. Gruppen
Trine Kent
Glashytten v/Martin Birk Møller
Hans-Helge Nielsen
Rema1000 Lumsås
Restaurant Veronica

Se alle vores medlemmer her
 

Kunst, Kultur og Turisme – ny styregruppe i Odsherred Erhvervsforum

Torsdag den 5. november afholdt vi opstartsmøde for den nye styregruppe Kunst, Kultur og Turisme. Mødet blev afholdt som en konference i Festsalen i Anneberg Kulturpark, hvor der var god plads, så de 35 deltagere kunne holde god afstand og overholde de gældende restriktioner. Der var også mulighed for at deltage i mødet virtuelt, denne mulighed benyttede dog kun to deltagere. Der blev på stedet dannet en ny styregruppe på ni personer, og Anders Munch fra Musik og Kultur i Odsherred tilbød sig som formand. Vi glæder os over den store opbakning og ser frem til første styregruppemøde den 17. november. Du kan læse mere i avisartiklen her. 

Medlem til medlem

Vores nye medlem bySeven søger lokaler hurtigst muligt.
Læs mere her og se om du kan hjælpe dem…

Har du i øvrigt et godt tilbud, der kan være til gavn og glæde for både din virksomhed og vores øvrige medlemmer, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan annoncere det på hjemmesiden.

Kontakt os med medlemstilbud

Høringsproces – Odsherred Kommune

Odsherred Kommune ønsker at indbyde Odsherred Erhvervsforum til at afgive høringssvar på henholdsvis kommunens Udbudsplan for 2021 samt Udkast til Beskæftigelsesplan 2021/22.

Læs mere og hent dokumenterne på vores hjemmeside.

Læs mere om høringsprocesserne her

Hvem bliver årets elev eller lærling?

Det tid til at indstille året elev eller lærling i Odsherred.
Har du en elev eller en lærling, eller kender du én, som er noget ud over det sædvanlige, så er vi klar til at modtage din indstilling.
Det er vigtigt for Odsherred Erhvervsforum og vores samarbejdspartnere, at der er fokus på de unge og uddannelse. De unge er fremtidens faglærte arbejdskraft ,og vi vil gerne hylde dem, der gør det godt. Udover det faglige, så kan det være noget med at være den gode rollemodel, den gode kammerat, eller den, der lige gør det lidt bedre – den elev eller lærling, der på en eller anden måde er noget særligt for virksomheden, for kollegerne eller for Odsherred.
Vi vil gerne hylde dem, der vælger at tage en uddannelse i Odsherred.

Send din indstilling her

Deltag i værdiskabende netværk

Vi tror på, at kommunikation og relationer mellem virksomheder og mennesker skaber værdi!
Som medlem i Odsherred Erhvervsforum har du mulighed for at deltage i vores netværksmøder ganske gratis. Vores netværk er for alle – lige fra den soloselvstændige og det lille firma til de større virksomheder.
Netværksgrupperne giver dig mulighed for videndeling, inspiration, sparring samt
mulighed for at drøfte problemstillinger fra dagligdagen i et ligeværdigt og fortroligt
rum.
Vi har i dag tre forskellige netværksgrupper:
• Netværket for selvstændige, små virksomheder og freelancere
• Netværket for HR-ansvarlige og andre med HR-relaterede opgaver
• Netværket Online Markedsføring
Har du forslag til en ny netværksgruppe, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Læs mere om vores netværk her

 

Arrangementer afholdes under hensyntagen til den nuværende Corona-situation, så følg med på vores hjemmeside, som opdateres løbende.

Læs om arrangementerne og tilmeld dig her

Adresse:
SuperBrugsen Højby Sjælland
Højby Stationsvej 8
4573 Højby

CVR Nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her


This email was sent to <<E-mail adresse>>

why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences

Odsherred Erhvervsforum · Bjarkesvej 1 · Nykøbing Sjælland 4500 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp