ODSHERREDGAVER.DK – B2B

Odsherredgaver.dk er en gaveløsning, der giver virksomheder mulighed for at støtte det lokale erhvervsliv samtidig med, at deres medarbejdere selv kan vælge gaven.

Virksomheden melder sig til Odsherredgaver.dk og vælger, hvilke(n) priskategori(er), deres medarbejdere skal have. Herefter modtager den enkelte medarbejder sit eget unikke login til Odsherredgaver.dk og kan her vælge sin egen julegave blandt et stort udvalg fra Odsherred mange producenter, butikker, caféer, restauranter osv.

Hvis du ønsker at være leverandør til lokale virksomheder i Odsherred til JULEN 2026, kan du tilmelde din virksomhed på ODSHERREDGAVER.DK Nederst på siden under ”For butikker”  tilmelder du din virksomhed. Du kan uploade dit firmalogo, som en del af din markedsføring.

Deadline for tilmelding af din virksomhed er 1. august 2026.

Når Odsherred Erhvervsforum har godkendt din oprettelse, så modtager du en instruktion på, hvordan du opretter dine produkter. Du kan oprette 2 produkter i hver af de tre kategorier;

kr. 200 – kr. 400 – kr. 900

Det er muligt at indtaste lagerbehold, så varen ikke bliver oversolgt. Så kan du lægge et nyt produkt ind bagefter. Du kan selv følge dit salg og lagerbeholdning. Hvis varen findes i forskellige størrelser eller farver, så tæller det stadig for en vare.

Da virksomhederne begynder at vælge deres julegaver i august og september, så er det vigtigt at du hurtigst muligt tilmelder dine gaver.

Deadline for produkter i systemet er 1. september 2026.

Afregning:

  • Odsherred Erhvervsforum vil fakturere køberen og når varen er leveret til køber.
  • Sælger modtage 93% af salgsværdien.
  • 7% går til pakning og levering som Odsherred Erhvervsforum vil sørge for.
  • 20,- kr for i gebyr opkræves hos køberen.

Vi undersøger muligheden for at bruge en eller flere socialøkonomiske virksomheder, som samarbejdspartnere til pakning og leverance.

Odsherred Kommune’s medarbejdere gjorde allerede sidste år brug af Odsherredgaver.dk og vi vil i år have endnu flere lokale produkter med i puljen, som der kan vælges fra

 Så tilkendegiv, om din virksomhed ønsker at være med i denne pulje. Vi melder pris og konditioner ud, når vi har haft dialogen med kommunen om udbuddet, og vi vil byde ind med så mange produkter som muligt.

Skriv til jan@odsforum.dk hvis du vil være med.