Der var godt fyldt op i Festsalen i Højby.

 

En tidlig torsdag morgen i februar mødtes 15 mennesker til et levende og meget spændende foredrag af Jeanette W Elmhoff. Hendes dejlige humør og smittende energi gjorde morgenen rigtig god.

Et af hendes budskaber var, du skal behandle dine medarbejdere ens ved at behandle dem forskelligt. Det var Jeanette rigtig god til at gøre, og med en fantastisk hukommelse af, hvad hver enkelt deltager havde sagt i indledningen, viste hun hvordan det gøres i virkeligheden.

Ledelse og medarbejdere er en vigtig del af ens virksomheds dagligdag. God og aktiv ledelse giver glade medarbejdere, hvilke jo ofte er en virksomheds største aktiv. Budskabet var at passe på medarbejderne, supportere dem og give dem plads til udvikling.

Morgenen gik alt for hurtigt, og der var stor spørgelyst blandt de dejlige aktive deltagere. Alle gik hjem med ny viden og ny energi, så måske får Jeanette hurtigt fyldt de gratis 1. sessioner op, som hun tilbød alle deltagerne.

Alt i alt en spændende morgen med en foredragsholder, som brænder for sit budskab og emne, og hvis kompetencer på området hurtigt fanger alle tilhørere.