
Odsherred Kommune har offentliggjort sine aktuelle byggesagsbehandlingstider indenfor fire kategorier:
Se HER.
Odsherred Erhvervsforum vil gerne anerkende, at offentliggørelsen af sagsbehandlingstiderne er et skridt i den rigtige retning, og åbenhed om udfordringerne giver større forståelse hos bygherrer og håndværkere. Vi vil foreslå, at Kommunen også offentliggør de konkrete mål for sagsbehandlingstiderne samt hvornår målene forventes overholdt. Sagsbehandlingstiderne i Odsherred ligger stadig langt over de servicemål, som Kommunernes Landsforening selv har opstillet, og vi ser således især frem til, at sagsbehandlingstiderne falder kraftigt, for det er først når byggeprojekter igangsættes, at aktivitetsniveau stiger. Det handler om, at Odsherred skal være et attraktivt sted at bo og at drive virksomhed.