I Odsherred arbejder den socialøkonomisk virksomhed Restfulblanket med at kombinere innovation med omsorg. Virksomheden producerer tyngdedyner i naturmaterialer, men visionen handler om meget mere end tekstiler. Dynerne fungerer som et fysisk anker for mennesker i svære livssituationer og er samtidig en del af en indsats for at skabe arbejdspladser, hvor trivsel og mening er i centrum.

Et af de initiativer, der står som et vigtigt eksempel, er Lærke-projektet. Projektet er opkaldt efter en medarbejder, der gennem samarbejdet med Aktiv Indsats fandt vej til et omsorgsfuldt job hos Restfulblanket. Det viser hvordan mennesker der ønsker at arbejde, men som kan møde barrierer på grund af diagnoser som ADHD, PTSD, angst eller depression, kan få en reel chance for at bidrage og trives, når rammerne er de rette.

I udviklingen af virksomheden har Restfulblanket haft stor glæde af Odsherreds Erhvervsforum, som har været en vigtig sparringspartner og støtte. I Erhvervsforum er fællesskab kernen. Sammen står vi stærkere, og det mærkes i samarbejdet med Restfulblanket.

Virksomheden er et eksempel på hvordan erhvervslivet i Odsherred kan skabe værdi både økonomisk og socialt. Restfulblanket viser at det er muligt at kombinere produktion med omsorg og samtidig skabe arbejdspladser for mennesker der har brug for særlige rammer for at lykkes.

Fakta om Restfulblanket

  • Producerer tyngdedyner i
    naturmaterialer
  • Socialøkonomisk virksomhed
    med fokus på omsorg og fællesskab
  • Tyngdedynerne hjælper mennesker
    med angst, stress, ADHD, autisme,
    PTSD og søvnproblemer

Læs mere på restfulblanket.dk, odsforum.dk