Vi har været så heldige, at fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Jacob Jensen (V) og formanden for klima-, energi og forsyningsudvalget Rasmus Horn Langhoff (A), har taget imod vores invitation
til at mødes med vores medlemmer og andre gode erhvervsfolk i Odsherred.
Arrangementet foregår i Aksen i Asnæs, mandag den 20. februar kl. 18.00 – Tilmeld dig HER
Den netop præsenterede Erhvervsstrategi 2023-02028 indeholder 4 ambitiøse mål helt frem til 2035 og
for at gennemføre dem, er der også brug for opbakning fra Christiansborg.
Der skal skabes 2000 flere jobs frem mod 2035, det skal bl.a. ske ved at etablere 340 arbejdssteder med mere end 10 ansatte og at 83% af de beskæftigede har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse i 2035. Derudover er det et mål at der i 2028 er etableret 35 iværksætter- og vækstvirksomheder i Odsherred og 25 i 2035.
Hvad skal der til for at Odsherred til stadighed er i politikkernes bevidsthed? Hvad skal der til for at Odsherreds udfordringer tages alvorligt også i Bruxelles?
CO2 -neutralitet og -regnskaber, Grøn omstilling og bæredygtighed og ikke mindst manglen på faglært
arbejdskraft er udfordringer, som det er spændende at få Rasmus’ og Jacob bidrag til.
Hvad med infrastrukturen til og fra Odsherred? Heroppefra ser det ud til at det bliver rute 22 der prioriteres? Hvad med forbindelsen imellem rute 21 og 23, hvordan går det med den? Hvad med
tog direkte imellem Nykøbing Sj. og København. Disse udfordringer påvirker i høj grad arbejdskraftens bevægelighed ligesom det påvirker bosætningen og lysten til at drive erhverv i Odsherred.
Hvad skal der til for at alt dét også prioriteres på Christiansborg?
Du har sikkert mange flere interessante spørgsmål til Jacob og Rasmus.
Vi har sat rammen. Så nu er det op til jer at fylde den ud. Kom og deltag i dialogen.
Forbered nogle skarpe spørgsmål. Alle er velkomne.
Tilmelding er nødvendig og kan ske HER