Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser


Indstilling af årets elev eller lærling i Odsherred


 
Kære virksomhedsejer, kære elevansvarlige.
 
Vi vil meget gerne have flere indstillinger.
I må have en elev eller en lærling der udmærker sig ekstraordinært eller skiller sig positivt ud; fagligt eller socialt? En elev eller lærling der lige går den ekstra mil eller tager et særligt ansvar, når der er pres på i hverdagen. Én som bidrager til det gode sammenhold i virksomheden eller på anden måde skiller sig positivt ud.

Så vil vi gerne have din indstilling til årets  elev- og lærlingepris. Helst inden den 7. december 2021 kl. 16.00. Skriv til Anni på anni@odsforum.dk med en kort begrundelse på, hvorfor at vi skal nominere netop din elev eller lærling til årets pris.

Prisen uddeles ved Nytårskuren den 10. januar 2022 kl. 15.00 i Fårevejlehallen
Udover en check på 5.000 kr modtager vinderen også en statuette skabt af Skulptør Peter Hesk, sponseret af Danske Bank og Odsherred Erhvervsforum.

———————————————————————



Vi holdt Åben Hus fredag den 26. november 2021. 

 
Det lykkedes at få opsat vores nye skilte ved vejen ind mod Nykøbing samt ved indkørslen til huset. Så nu er vi synlige i forhold til vores omverden. Vi har fået nogle dejlige kontorer og I er velkommen til at komme forbi eller benytte vores mødelokale, hvor der er plads til 10-12 personer. I kan booke dem på jan@odsforum.dk eller anni@odsforum.dk. 

———————————————————————


Købstaden Nykøbing Sj. 

 
Arbejdsgruppen omkring handel og erhverv i Nykøbing er blevet enige om at etablere sig under navnet Købstaden Nykøbing Sj. Arbejdsgruppen blev enige om denne formålsparagraf:
 
At sikre at Nykøbing Sjælland fortsat udvikler traditioner og fællesskab om handlen på tværs af erhverv og med inspiration fra vores omverden.
Vi vil gøre Nykøbing Sjælland til en købstad med årlige tilbagevendende begivenheder og med plads til popup ideer, hvor der ikke skal være langt fra ide til handling.
Formålet er derudover at støtte hinanden og stille vores erfaringer, ideer og drive til rådighed for hinanden.

Gruppen udpegede Kristina Sterum til presseansvarlig og Hans Henrik Rasmussen til IT-ansvarlig. Både Nordvestnyt og VisitOdsherred støttede op omkring gruppen og VisitOdsherred ville være behjælpelig med IT support. Der var mange positive tilkendegivelser på mødet omkring medlemskab af arbejdsgruppen.
Alle butikker vil blive opsøgt omkring muligt medlemskab, så gruppen kan få overblik over økonomien samt medlemmer. Status ved middagstid torsdag den 1. december er at 40 virksomheder har meldt sig ind.
Gruppen mødes igen onsdag den 12. januar kl. 17.45.


———————————————————————

          

Optimistisk & Glad – MED VILJE

Kom og få et kærligt boost til dit humør i privatlivet såvel som i dit arbejdsliv og
bliv klogere hvad optimisme og glæde kan gøre for os. 

I samarbejde med LOF har vi inviteret Optimisten Henrik Mathiasen og chefen for Arbejds-glædeMinisteriet John Harmsen til Pakhuset i Nykøbing onsdag den 12. januar kl. 19.00 – 21.00.


Tilmelding senest mandag 10. januar på følgende link:

————————————————————

          

Har du set vores digitale julekalender

Vores medlemmer har sponseret 24 lækre gaver, som der trækkes lod om hver dag.
 

————————————————————

Tour de France 2022

Vi indkalder nu alle interesserede i Odsherred til næste møde den 5. januar 2022

På et møde onsdag, organiseret ved hjælp af World Class service Odsherred og Odsherreds Erhvervs Forum, mødtes en gruppe erhvervsdrivende og ildsjæle, samt repræsentanter fra kommunen, Geopark og Visit Odsherred i et forsøg at få afklaringer omkring organisationen af TDF i Odsherred, samt koordinere lokale initiativer. PGA Covid19 er vi i Odsherred kommet sent fra startblokkerne med at koordinere initiativer, med det resultat at der er mange ivrige aktører langs ruten, som allerede er kommet langt med planlægning af deres projekter.
TDF gennem Odsherred ses som en kæmpe mulighed både for at gør opmærksom på området og for indtjening for ildsjæle med de gode initiativer. Vi var godt omkring og talte om alt fra mobile toiletter, stor skærm, pølsevogn, sammenlægning af fest initiativer, udsmykning af byerne, regler for hvad men må og ikke må langs ruten og meget mere. Odsherred Kommune er i gang med at udfærdige en PIXI-bog med retningslinjer for fester, overnatning og toiletter. PIXI-bogen vil være færdig i løbet af december. Geopark arbejder på at få designmanualen klar indenfor den nærmeste fremtid. Begge vil blive videreformidlet, når de ligger klar til deltagerne. Flere kom også med en opfordring til at Odsherred Kommune kunne speede bevillingerne op og måske behandler dem i en klump. Kommunen vil også udsende en tidsplan over de afspærringer, som der bliver etableret i forbindelse med begivenheden.
 
Vigtigst af alt er, at vi gennem en god dialog samarbejder for at mindske risikoen for kaos, og arbejder sammen, der hvor det giver mening. Det har vist sig at være rigtig givende for deltagerne og der er kommet et ønske om både at holde flere afklarende møder og udvide deltager feltet med flere lodsejer, butikker, butik foreninger og all andre der har en ide eller er i gang med planer for at sætte noget op til TDF, både før, imens og efter. Næste møde er allerede aftalt til den 5. Januar kl. 07.30 og agendaen byder bland andet på et oplæg fra TDF sekretariat hvor vi bliver klogere omkring, hvad vi må forvente ift. hvor mange mennesker der kommer til området, hvornår de kommer, hvornår de tager af sted igen, samt et oversigt fra kommunen omkring regulering af selve dagen, budgetter osv. samt afklaringer på by pyntning.
 
Vi håber at der kommer rigtig mange til vores næste arrangement. Tilmelding foregår til jan@odsforum.dk, som vil indbyde via Outlook. Brian Johansen tilbød at han igen ville være vært, så mange tak for det.
 
Hvis I har afklarende spørgsmål til referat eller ønsker uddybende spørgsmål til Odsherred Kommune, så blev aftalen at World Class Service samler dem ind og har dialogen med Jacob Hvid Nielsen.
 
Hvis der input til næste møde så send dem til jan@odsforum.dk

————————————————————

Vi søger 5 dommere til “Ole Opfinderkonkurrence” på Højby skole fredag d. 11. marts kl. 9.30 til 11.30.


Emnet for konkurrencen er “Hvordan kan vi medvirke til en grøn omstilling på Højby Skole, så vi sparer på ressourcerne og minimerer vores forbrug”. Skolen vil også inviterer politikere, når det nye byråd er konstitueret sig. 

Skolen vil være vært med mad og drikke.

Tilmelding eller spørgsmål til jan@odsforum.dk.

————————————————————

Se alle vores arrangementerne og tilmeld dig her

Vi skal have flere med!


Facebook-siden Sammen om Odsherred er stedet, hvor flere og flere lægger opslag op om produkter og ydelser i Odsherred. Siden vokser stille og roligt, men vi skal være endnu flere, så vi virkelig kan gøre opmærksom på alle de lækkerier, Odsherred har at byde på. Og det kan du hjælpe til med. Del og invitér dine venner igen og igen, så de aldrig i tvivl om, hvor de skal købe deres varer.

 
Se Facebook-siden her
Adresse:
Bjarkesvej 1,
4500 Nykøbing Sj.

CVR-nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
LinkedIn
YouTube
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Odsherred Erhvervsforum · Bjarkesvej 1 · Nykøbing Sjælland 4500 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp