Er Odsherred klar til et øget forbrug? | Årets julegave eller personalegode til dine medarbejdere. | Kunst, Kultur og Turisme – ny styregruppe i Odsherred Erhvervsforum | Lærlinge søges. |Internationalt hestecenter i Odsherred | Ny mesterlære



Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser

Er Odsherred klar til et øget forbrug?

Lad os alle tage del i de “optøede” milliarder
Startskuddet til at søge om de indefrosne feriepenge er gået og allerede den første dag, blev der søgt om 7,1 milliarder! Der går kun ca. 7 dage fra ansøgning til pengene er på kontoen, så allerede i den kommende uge, vil rigtig mange danskere have ekstra mange penge til forbrug. Udbetalingen af pengene falder desuden sammen med efterårsferien, som for de flestes vedkommende vil foregå i Danmark – ganske lige som vi så med sommerferien. Her vil Odsherred uden tvivl igen opleve en stor tilstrømning og stor mulighed for øget omsætning  –  og dette samtidig med at flere allerede arbejder hjemmefra i deres sommerhus.
Men er din virksomhed klar og gearet til at tage del i det øget forbrug? Er I der til at  tage imod pengene, når kunderne gerne vil bruge dem?
Vores gode medlem Ordrup-Købmanden har valgt at være klar! Det er allerede besluttet, at de forlænger sæsonen med 5 uger og har dermed åbent frem til den 22. november. Dette sker både fordi kunderne har opfordret til det, og fordi de ønsker at vise, at de ikke kun er der, når der er guld at hente, men når kunderne har brug for dem.
Odsherred Erhvervsforum kan kun bakke om denne tankegang og opfordrer hermed både kommune og erhvervsliv til at være klar til det øget forbrug og de gode muligheder for vækst, som det skaber.
 

Årets julegave eller personalegode til dine medarbejdere

En ny forening, Musik og Kultur i Odsherred (MOKIO), så dagens lys midt i Corona-krisen. De greb chancen i forsommeren og begyndte at arrangere først drive-in koncerter og derefter sid-ned-koncerter i på en gammel fodboldbane i Højby. 14 koncerter blev det til i år – alle selvfølgelig afholdt med hensyn til gældende Corona-restriktioner. Efter tilsagn fra kommunen om at måtte låne arealet, nu kaldet Helenehaven, til næste sommer, har der været fuld gang i bookingen af næste års navne.
Der bliver afholdt 6 dobbeltkoncerter – altså i alt 12 koncerter. Til det har MOKIO udviklet en partout-billet, der gælder til alle 12 koncerter.
Denne partout-billet sættes til salg primo oktober måned til en pris af kr. 1.195,- for de første 400 og dernæst 300 billetter til kr. 1.495,-.  

Som medlem af Odsherred Erhvervsforum tilbyder Musik & Kultur i Odsherred nu denne partout billet til kun kr. 900,- for 12 koncerter. 

Tilbuddet er gældende i perioden 1.10.2020 – 31.10.2020
 
Til at begynde med sættes der samlet KUN 1000 partout-billetter til salg grundet Covid-19. Og af de 1000 partout-billetter, dedikeres 300 billetter til medlemmer af Odsherred Erhvervsforum. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at det er ”Først-til-mølle”-princippet, der gælder, hvis du ønsker at glæde dine ansatte med en unik julegave eller som et fantastisk personalegode. Billetterne er ikke personlige, så man har også mulighed for glæde andre med en koncert, hvis man selv er forhindret, eller en kunstner falder mere i børnenes eller naboens smag.

Bestilling af billetter til specialpris kan udelukkende ske på mailadressen: odsforum@mokio.dk 

I beskeden bedes du oplyse følgende: 

–    Virksomhedens navn
–    Kontakt person
–    Telefon til kontaktperson
–    Mail til kontaktperson 
–    Og ønsket antal partout-billetter 

Foreløbige kunstnere, der er booket til sommeren 2021 er:

Sko / Torp
Halberg & Friends
Tim Christensen 
Sanne Salomonsen 
Steen Jørgensen – Sort Sol
Stig Rossen og Vennerne 
Back in Black – AC/DC 
Flere kunstnere er på vej, så følg med på mokio.dk, hvor du også kan melde dig ind i foreningen. Der er også gode muligheder for at købe et sponsorat til meget fordelagtige priser – der er noget for enhver pengepung – og MOKIO tilbyder desuden muligheden for at leje et PA anlæg (højttalere, mikrofoner m.m.). Kontakt formand Anders Munch på tlf. 20200171 eller mail: formand@mokio.dk for nærmere info.
Bestil billetter til specialpris her

Kunst, Kultur og Turisme – ny styregruppe i Odsherred Erhvervsforum

På seneste bestyrelsesmøde blev det enstemmigt vedtaget, at der oprettes en styregruppe for Kunst, Kultur og Turisme som supplement til de eksisterende styregrupper (Detail, Lokale Fødevarer, Håndværk, Liberale Erhverv og Industri). Der er utrolig mange gode grunde til denne nye styregruppe, men hovedårsagerne er, at kunst, kultur og turisme i høj grad bidrager til og afspejler, det der sker i Odsherred samtidig med, at de styrker tilflytning og tiltrækker turister og supplerer detailhandlen og restauranterne i særdeleshed. Og det skal naturligvis også afspejle sig i Odsherred Erhvervsforum.
Vi ser derfor frem til i den kommende tid at kunne samle gode kræfter indenfor kunst, kultur og turisme til et ”stiftende” styregruppemøde. Skulle du være interesseret i at deltage, eller ønsker du at høre nærmere, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt os for nærmere info

Lærlinge søges…

Vores medlem TV Vestsjælland søger håndværkerlærlinge til serien “Fremtidens Guld”, hvor lærlinge fortæller om deres fag. Så er du lærling eller har du en lærling, kontakt venligst Skjold på sms 40503050 eller mail tvvestsjaelland@gmail.com.
TV Vestsjælland skal bruge 52 lærlinge om året til serien.

Odsherred Erhvervsforum ønsker også at promovere lærlinge og virksomheder, der ansætter lærlinge, så har du en god historie eller en/flere nye lærlinge, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt os her

Internationalt hestecenter i Odsherred?

I ”Odsherreds Rideklub” arbejder frivillige hårdt på at realisere et projekt til kr. 15 mio., der udvider klubben til at have internationalt format som ”Odsherred Hestekultur Center”. 
Der arbejdes på at finde fonde, der vil bidrage til at opføre en ny, international ridehal med trænings- og opvisningsbaner på 20×60 meter, konferencefaciliteter til 180 personer samt administration, dommere, toilet- og badefaciliteter. Faciliteterne vil rumme handicapfaciliteter til pararyttere og vil medvirke til at fastholde og udvikle de unge – piger og drenge, som brænder for deres sport og det fællesskab, som følger med uanset alder. Ridning har ingen aldersbegrænsning. “Et heste kulturcenter for alle”.
Se mere om Odsherreds Rideskole 
Læs mere om det spændende projekt

Velkommen nye medlemmer

Dejligt at vi bliver flere og flere – sammen er vi stærkere! Så stort velkommen til månedens nye medlemmer:

24Vig Kunstkælderen
Musik og Kultur Odsherred – MOKIO
Waste Plastic Upcycling
O-herred
Good Times by Louise Antoinette

Se alle vores medlemmer her

Ny mesterlære – for dem som gerne vil hurtigt ud at arbejde

Ny mesterlære er en praktisk vej til at få en erhvervsuddannelse. Man kan tage en ny mesterlære på de fleste af EUC’s uddannelser – se præcis hvilke på EUC’s hjemmeside. 
Der er forskel på, om man ønsker at læse ny mesterlære på én af EUC’s business-uddannelser (handel, detail samt eventkoordinator) eller deres tekniske uddannelser (tømrer, ernæringsassistent, smed, murer m.m.). Læs mere på EUC’s hjemmeside.

Læs mere på EUC’s hjemmeside

 

Arrangementer afholdes under hensyntagen til den nuværende Corona-situation, så følg med på vores hjemmeside, som opdateres løbende.

Læs om arrangementerne og tilmeld dig her

Adresse:
SuperBrugsen Højby Sjælland
Højby Stationsvej 8
4573 Højby

CVR Nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her


This email was sent to <<E-mail adresse>>

why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences

Odsherred Erhvervsforum · c/o Højby Stationsvej 8 · Højby 4573 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp