Fra den 19. oktober 2020 skifter Odsherreds genbrugsstationer klippekort og sms’er ud med nummerpladegenkendelse, når erhverv afleverer affald på genbrugsstationerne.
Når du i din erhvervsbil kører ind på genbrugsstationen, bliver din nummerplade fremover automatisk aflæst. Systemet bag foretager en opkobling til skat, cvr og motorregistret, og der genereres en faktura til din virksomhed. Det samme er tilfældet for biler på papegøjeplader med et CVR-nummer tilknyttet. Hver måned sender Odsherred Kommune en faktura til din virksomheds digitale postkasse.
Du skal betale samme takst, som du kender det i dag. Det vi sige, at du betaler for køretøjets størrelse, og hvorvidt der er trailer på eller ej. Har du fx kun affald i traileren, men værktøj i bilen, skal du henvende dig til pladsfolkene, når du kører ind på pladsen, så kan de rette det i systemet.
Du kan læse mere i vores faq om nummerpladegenkendelse.