Referat af møde med Skatteadvokat Claes Hahn Balle

Claes Hahn Balle delte sine erfaringer med 30 fremmødte om, hvordan almindelige borgere og erhvervsdrivende kan komme i klemme i systemet. Han beskrev, hvordan selv små fejl – som fx i en kørebog – kan føre til store økonomiske sanktioner fra Skattevæsenet, og hvordan det kan være næsten umuligt at trænge igennem med dialog.

Han fremhævede også, hvordan interne overførsler mellem egne konti kan mistænkes for hvidvask, og hvordan Kammeradvokaten – med 650 ansatte og en årlig omsætning på næsten 1 milliard kroner – er et privatejet firma der primært arbejder for staten, uden at borgerne får direkte gavn af det.

Stemningen var alvorlig, og Claes blev spurgt, hvad almindelige erhvervsdrivende kan gøre. Hans klare råd var: hold orden i regnskabet, kørebogen og bilagene.

Der var bred enighed om, at vi ikke skal finde os i at blive trådt på.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan bruge vores ytringsfrihed og få systemet til at lytte – måske er det tid til at opdatere grundloven.

I Odsherred Erhvervsforum tager vi disse udfordringer alvorligt.

Fremadrettet vil vi afholde debatmøder, der sætter fokus på vanvittige regler og ligegyldige afrapporteringer, der hæmmer den daglige drift og værdiskabelse i små og mellemstore virksomheder i Danmark og i særdeleshed i Odsherred og omegn.