
Den 22. august udløses spændingen for LOF Nordvestsjælland og leder Karina Vincent, som er nomineret til Aftenskolernes pris.
Begrundelsen for indstillingen kan læses i Nordvestnyt for 3. juli 2019:
»LOF Nordvestsjælland er en exceptionelt veldrevet aftenskole i fremgang. Aftenskolen har en utroligt engageret og kompetent bestyrelse samt en yderst dynamisk skoleleder. Gennem sin innovative og positive tilgang til samarbejder formår LOF Nordvestsjælland at samle lokalbefolkningen i et stort geografisk område« står der blandt andet i indstillingen, hvor der også peges på at samlingen af de administrative kræfter af de to afdelinger i 2017, har vist sig at styrke aftenskolen.
»LOF Nordvestsjælland har altid fingeren på pulsen i forhold til at udvikle nye tilbud, der er skræddersyet til lokalområdets behov. Dette er kun muligt på grund af skolelederens helt særlige evne til at inddrage deltagere og undervisere i udviklingen af aktiviteter. Skoleleder Karina Vincentz formår at opretholde en tæt kontakt med deltagerne selv i kommunens landområder«
LOF Nordvestsjælland er indstillet af LOFs Landsorganisation.
Odsherred Erhvervsforum ønsker LOF Nordvestsjælland stort tillykke med nomineringen. Vi krydser fingre for vores medlem, og håber, at de går hjem med Aftenskolernes pris 2019 denne augustdag.
Husk, at vi altid har mange spændende arrangementer – se her
© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her
Like os på Facebook
Følg os på LinkedIn