Mød bestyrelseshåndværkeren Keld Harbo Den 2. februar kl. 19.00 hos Odsherred Erhvervsforum, Bjarkesvej 1, Nykøbing Sj.
Keld Harbo er med sine otte formandsposter og en menig bestyrelsespost fuldtidsbeskæftiget med bestyrelsesarbejde. Hvilket han har været de sidste 15 år. Han prioriterer den personlige relation til sine samarbejdspartnere over alt andet og mener i øvrigt, at succesfuldt bestyrelsesarbejde er et spørgsmål om godt håndværk. Vejen til bestyrelseslokalerne er gået over en cand. merc. i strategi og ledelse, direktør for advokatfirmaet Advodan i Holbæk og ekstern lektor på Syddansk Universitet. En god blanding af teori og daglige problemstillinger.
Den 2. februar vil han gøre os alle klogere på, hvad det vil sige af have en professionel bestyrelse, og hvad det kræver af de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Program:
Kl. 19.00 Velkommen
Kl. 19.05 Præsentation af Erhvervsforums Bestyrelsesnetværk/kartotek over emner til bestyrelser
Kl. 19.20 Hør Keld Harbos inspirerende foredrag
Kl. 20.00 Spørgsmål og debat om bestyrelser
Tilmelding til jan@odsforum.dk senest den 27. januar