For 5. år i træk , åbner vi op for indstillinger til titlen som året elev eller lærling.

Indstillinger skal ske til Odsherred Erhvervsforum – anni@odsforum.dk eller ring på 4273 5125 senest den 1. december 2023.

Kåringen af årets elev eller lærling foregår ved Nytårskuren i Odsherred Erhvervsforum den 15. januar 2024. Læs mere på www.odsforum.dk

I Odsherred har vi virksomheder der servicerer, producerer og udvikler på en meget højt fagligt niveau. Flere er markedsledende inden for deres felt, med deres produkter og services, lokalt, nationalt, såvel som internationalt. Lige så mange virksomheder påtager sig at give det faglige, såvel som det sociale ansvar videre til næste generation.

På vores Visionsdag forleden debatterede vi emnet ”Det gode liv på tværs af generationer ”og det blev tydeligt, at jo mere vi respekterer hinandens generation, jo bedre skaber vi succes sammen. Og det er – også – medvirkende til at erhvervslivet i Odsherred kan fostre mange dygtige elever og lærlinge, som de vil få glæde af i fremtiden. Og de skal passe godt dem, for der bliver rift om de kloge hoveder og de kloge hænder.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er – også i Odsherred – en stor og en meget aktuel udfordring. Derfor er det også af stor vigtighed, at vi overfor den næste generation, og ikke mindst deres forældre, kan synliggøre, at der findes rigtig mange gode lære- og praktikpladser i Odsherred.

Igennem årene har følgende virksomheder indstillet en elev eller en læring:

Lundbeck, Vejleby VVS, Dit Dyr, Willumsens Tømrer og snedkerfirma, Odsherred Kommune, MalerMads, Kaj Larsen VVS, Automester i Asnæs, Electricom i Nykøbing Sj., Rørvig dessert, Danbolig i Asnæs, Superbrugsen i Asnæs og Rustfri service.

Vinderne af prisen i de sidste 4 år:

2019: Laila Nielsen fra Dit Dyr:

2020: Sara Michelsen fra MalerMads

2021: Maria Louisa Hansen fra Lundbeck

2022: René Serritslev fra Electricom i Nykøbing Sj.

Årets elev eller lærling bedømmes ud fra flere ting:

Det faglige – håndværket, det kollegiale og sociale, personligheden og noget helt særligt der gør, at netop denne elev eller lærling udmærker sig positivt og skiller sig ud fra mængden.

Det er Danske Bank der sponserer lærlingeprisen med 5000 kr og en statuette af Peter Hesk.

Det kan være arbejdspladsen eller kollegaen, der indstiller eleven eller lærlingen.

Vi glæder os til at modtage mange spændende indstillinger.