Det danske samfund er i større grad lukket ned de næste 14 dage på grund af spredningen af coronavirus. Derfor står VUC klar med levering af fjernundervisning til de medarbejdere, som har lidt ekstra tid. Det kan være medarbejdere, som skal hjemsendes eller har ekstra tid på jobbet.
Hvad er fjernundervisning?
Du vil kunne følge VUC’s fag, men specielt FVU (forberedende voksenundervisning) digital og engelsk. Fjernundervisning foregår ved, at medarbejderne følger undervisningen via computer/tablet, og der vil være en lærer som leverer undervisning.
Kontakt VUC ERHVERV og vi finder det lokale VUC, som kan levere fjernundervisning til dig og din virksomhed.
Hvordan foregår fjernundervisning?
Medarbejderne arbejder selvstændigt, og de får en undervisningsplan, der er tilpasset deres og virksomhedens behov. Medarbejderne har selvfølgelig løbende direkte kontakt med deres lærer via f.eks. Skype.
For at deltage i fjernundervisning skal medarbejderne have en computer eller tablet, og de skal kunne anvende den.
Hvad er fordelen ved fjernundervisning?
- Fleksibilitet – medarbejderne følger undervisningen, hvor og når de har tid
- Der er ingen transporttid
- Undervisningen tilpasses virksomhedens og medarbejderens behov og niveau
- Mulighed for korte intensive kurser eller kurser over en længere periode.
Det praktiske
Hvordan kommer vi i gang?
Hvis du vil høre mere om mulighederne, skal du kontakte Michael Fjeldsted, mobil: 23 99 28 23 eller mail: mfj@vuc-erhverv.dk
Hvor lang tid varer et kursus?
Kursets længde afhænger af, hvilket fag det handler om. Der er mulighed for både korte, intensive kurser og kurser over en længere periode. Hvis det f.eks. er FVU digital eller FVU engelsk vil forløbet have en varighed på mellem 20-30 timer.
Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen foregår online.
Hvad koster det?
FVU undervisning er gratis og det vil være muligt at søge om løntabsgodtgørelse (SVU) via www.svu.dk. Ligeledes kan virksomheden kontakte kompetencefonde for muligheden for støtte.
Hvordan søger jeg om SVU elektronisk?
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Find svar på ofte stillede spørgsmål her
Med venlig hilsen
Tim Brandstrup
Uddannelseskonsulent
VUC Erhverv
tlf. 40 30 55 27