Odsherred kommune søger en chef til den nyoprettede stilling som erhvervs- og detailchef, som kan styrke båndet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.

Odsherred søger en erhvervs- og detailchef, som kan styrke kommunens samarbejde med de lokale virksomheder og erhvervsdrivende og være med til at udvikle og tiltrække virksomheder. Din uddannelses­mæssige baggrund er af mindre betydning, men vi forventer at du har erfaring som chef eller leder og at du har kendskab til virksomhedsdrift og -udvikling, samt det kommunale erhvervsområde.

Odsherred Kommune har, sammen med Odsherred Erhvervsforum og yderligere samarbejdspartnere, udarbejdet en ny erhvervsstrategi, som skal sikre fælles retning og styrke samarbejdet om udviklingen af erhvervslivet frem mod 2035. Denne indebærer både, at vi skal styrke samarbejdet og relationerne til de eksisterende virksomheder og, at vi skal tiltrække nye virksomheder ved at bygge nye erhvervsparker og ved at positionere os som en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for de lokale virksomheder. Som led i realiseringen af disse mål har vi oprettet stillingen som erhvervs- og detailchef.

Læs mere om stillingsopslaget HER