
Så er der snart Folkemøde og du har mulighed for at tænke med på de uddannelsesrelaterede dilemmaer, som paneldeltagerne har fået:
Paneldebat om uddannelse – Vores fælles fokus:
- Kan en samling af ungdomsuddannelserne i Asnæs skabe et tilstrækkeligt attraktivt ungemiljø i kommunen?
- Kan et stærkt uddannelsesmiljø bidrage til en positiv bosætning?
- Kan vi opnå noget nyt og bedre, hvis erhverv, kommune, turisme og uddannelse går sammen?
- Har Odsherred løst udfordringen i forhold til, at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse?
- Vil du selv synes, at det ville være fedt at være ung i Odsherred i 2021?
Hvordan forholder du dig til disse dilemmaer?
Paneldebat om fremtidens arbejdsmarked og arbejdskraft:
- De lokale virksomheder er i dag med til at sikre, at alle elever på EUC får en læreplads. Kan dette faktum have en positiv betydning for rekrutteringen af faglært arbejdskraft i kommunen?
- Har vi et tilstrækkeligt tilbud til unge med iværksætterdrømme?
- Gør vi nok for at fastholde og tiltrække arbejdskraft og virksomheder gennem positive lokale fortællinger?
- Er du selv med til at ”sælge” Odsherreds DNA?
- Kan nedlukning under Corona-krisen anvendes positivt i forhold til det fremtidige erhvervsliv?
- Med særlig fokus på oplevelsesindustrien, velfærdsområderne og de større produktionsvirksomheder, er vi da tilstrækkelige modtagelige overfor arbejdskraft med anden etnisk baggrund?
- Kan vi opnå noget nyt og bedre, hvis erhverv, kommune, turisme og uddannelse går sammen?
Hvordan forholder du dig til disse dilemmaer?
Din mening er vigtig – vi håber, at vi ses i teltet KLINTEBJERG til en sprudlende debat, som gør os alle samme klogere.
Skriv din mening til anni@odsforum.dk