Britt Granager-Simonsen.
Det er med stor glæde at Odsherred Erhvervsforum den 1. september kan byde velkommen til Britt Granager-Simonsen, der starter som konsulent i sekretariatet.
Britt har en bred erhvervserfaring fra både det private og det offentlige erhvervsliv, hvor hun har arbejdet med kommunikation, salg og kundeservice. Derudover har hun stor erfaring med foreningsarbejde samt administration og koordinering i både små og store virksomheder i København og i Odsherred, hvor hun har boet og arbejdet de seneste 10 år.
Senest kommer Britt fra en stilling på Den Danske Scenekunstskole i Nykøbing, hvor hun har arbejdet som driftkoordinator.
”Jeg glæder mig helt vildt til igen at komme tæt på det lokale erhvervsliv og arbejde for vækst, netværk og udvikling af erhvervslivet i Odsherred, som uden tvivl har et stort potentiale – specielt når de står sammen” udtaler Britt, der ser frem til at hilse på jer alle.
Britt Granager-Simonsen og Anni Juul Jensen vil i tæt samarbejde med formandskab og bestyrelse, være de bærende kræfter i Odsherred Erhvervsforum fremadrettet.
Vi glæder os til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Formand Henrik Andersen