 OdsHædring er hele Odsherreds store pris- og hædringsshow og finder sted en fredag den 30. januar 2026 i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter i Hørve. Begivenheden starter klokken 19 og varer til cirka klokken 21.30 og byder på underholdende indslag undervejs. Læs mere HER
Odsherred Erhvervsforum er med til at nominere til følgende priser: Nomineret til Fødevareprisen:
Broholm Lammefjorden, Milton og Nikita Rokkjær Vangsgaard, Hørve.
Begrundelse: For at forvandle en græskar-niche til et stærkt gastronomisk brand, der rummer både leverancer til toprestauranter og publikumsnære oplevelser.
Lammefjordens Spisekammer, Karin og John Nielsen, Fårevejle.
Begrundelse: For en mangeårig og ihærdig indsats der med stor succes præsenterer essensen af Lammefjorden.
Ørnberg Vin ApS, Anders Ørberg Eriksen, Odden.
Begrundelse: For at skabe prisvindende vine fra skråningerne på Odden, der på den måde er med til at profilere området nationalt og internationalt.
Nomineret til Iværksætterprisen:
Emilios Lyngen, Emilio Nygaard Gallina, Vig.
Begrundelse: For at skabe en autentisk og sublim vin- og pizzaoplevelse på Lyngen.
Louie & Venner, Jesper Jais Nørgaard, Rørvig.
Begrundelse: For at skabe et nyt og stærkt samlingspunkt i Rørvig, hvor venskaber og fællesskaber kan blomstre til inspiration for andre.
Perthus Hundepension, Trine Kirsten Marie Perthus, Hørve.
Begrundelse: For at skabe en professionel hundepension med høj kundetilfredshed fra både to- og firbenede.
Nomineret til vækstprisen
Anneberg Kulturpark ApS. Gitte Klausen, Nykøbing.
Begrundelse: For visionært at skabe et levende kulturfyrtårn, der samler kunst, gastronomi, kulturhistorie og profilerer Odsherred nationalt og internationalt.
Dragsholm Sparekasse, Claus Sejling, Asnæs.
Begrundelse: For at muliggøre vækst, udvikling og nye arbejdspladser for lokale virksomheder.
NKT(Denmark) A/S, Thomas Schneider, Asnæs.
Begrundelse: For at investere massivt lokalt og for at skabe vækst og nye arbejdspladser. |