Stiftende generalforsamling for ny LAG
Få indflydelse på den lokale udvikling Nordvestsjælland og uddelingen af 25 mio. kr.!
Bolig- og Planstyrelsen har godkendt oprettelsen af en ny lokal aktionsgruppe for Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Sorø Kommuner 2023-2027.
I den lokale aktionsgruppe er der plads til alle over 15 år, som bor i én af de fire kommuner.
Vil du i bestyrelsen, skal du være fyldt 18 år.
På generalforsamlingen skal der vælges 12 bestyrelsesmedlemmer, 1-2 suppleanter og 1 forperson. Det er vigtigt, at bestyrelsen får en god balance mellem repræsentanter for lokale borgere, foreninger og virksomheder, så det er
de lokale kræfter, der driver udviklingen og uddelingen af pengene.
Læs mere på hjemmesiden, hvor du også kan se dagsorden og forslag til vedtægter.
Tilmelding foregår også dér med sidste frist mandag 6. juni: >>> LAG-midtnordvestsjaelland.dk/ny-LAG
Hvornår: | onsdag d. 8. juni 2022 kl. 19.00 – 21.00 |
---|---|
Hvor: | Svinningegården, Svinningegården 5, 4520 Svinninge |