
Odsherred Erhvervsforum tilbyder en spændende og værdiskabende workshop i samarbejde med Netværksmesteren.
Alle forretninger er hele tiden udfordret fordi markedet konstant forandrer sig.
Ligesom i sportens verden, skal vi hele tiden have fokus på hvordan vi kan blive bedre i morgen end vi er i dag, hvis vi ønsker at vinde.
Derfor skal du hele tiden arbejde på at styrke din markedsværdi!
Deltager du i workshoppen vil du med sikkerhed få følgende med hjem:
- Hvordan du kan skille dig ud og få færre konkurrenter
- Hvordan du kan synliggøre dine særlige kompetencer
- Hvordan du selv kan justere på din markedsværdi
- Hvordan du kan gå fra at sælge, til at kunden køber
- Hvordan du kan gøre dine kunder til aktive ambassadører
- Hvordan du kan skabe stærke og udbytterige relationer
- Hvordan du kan skabe langvarige kundeforhold Hele arrangementet er baseret på interaktion og indbyggede udfordringer!
Mange virksomheder skifter logo og produktdesign for at fremstå mere relevant i forhold til den tid vi er i.
Der kommer nye versioner af alle biler med få års mellemrum, ikke fordi den ældre model nødvendigvis er en dårlig bil, men fordi der hele tiden kommer nye muligheder. Du skal konstant sikre dig, at du er relevant i forhold til det marked du er i.
Hvis markedsværdien skal fastholdes eller styrkes, skal du hele tiden ”slibe kniven” så du står helt skarp.
Denne workshop stiller skarpt på hvor meget du selv er herre over, hvor meget det du siger, gør og viser, kan påvirke din markedsværdi og hvordan du ved hjælpe af strategisk relations- og netværksarbejde, kan skabe langvarige lukrative kundeforhold og aktive ambassadører.
Søren Mortensen har en passion for at hjælpe andre til at få det optimale udbytte ud af arbejdet med relationer og netværk.
Lidt om Søren og Netværksmesteren:
Igennem mere end 35 år har Søren arbejdet med salg i alle dets afskygninger, opbygget diverse salgsafdelinger, åbnet nye markeder og forretninger, primært indenfor IT-området.
Søren har løbende arbejdet professionelt med at uddanne, træne og inspirerer erhvervsfolk, fra stort set alle typer af brancher og baggrunde, med fokus på salg, relationer og netværk.
Formen har været gennem foredrag, workshops, webinar, personlige sessioner og online kurser.
Søren har i samme periode opbygget mere end 20 professionelle forretningsnetværk, faciliteret netværkene og uddannet andre til at lede og drive netværk.
Søren har haft personlig sparring med flere hundrede erhvervsfolk årligt, personer der ønskede at få mere ud af deres potentiale, deres forretning og styrke deres arbejde med relationer og netværk.
Workshoppen er gratis for medlemmer og koster 250 kr for ikke medlemmer.
Tilmelding er nødvendig.
Hvornår: | torsdag d. 27. april 2023 kl. 14.00 – 17.00 |
---|---|
Hvor: | Odsherred Erhvervsforum, Bjarkesvej 1, 4500 Nykøbing Sj. |
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.