I SPAR er vi de lokale helte. Det vil sige, at vi er aktive medspillere i lokalsamfundet, og at vi er det lokale indkøbssted. Vi kender vores kunder og tager os tiden til at hjælpe og vejlede dem. Hos os er service en del af vores natur – og det skal vores kunder kunne mærke. I SPAR Hørve søger vi lige nu en kvalitetsbevidst og engageret souschef, der skal være med til at sikre en butik, der fremstår indbydende og salgsklar til enhver tid. Du vil få det daglige ansvar for vores dybfrost og F&G, hvor du skal sikre super kvalitet, friske varer samt et spændende og varieret sortiment. Det er dog vigtigt, at du i dagligdagen også er med til at tage ansvar for hele butikken, så vores kunder altid får en god indkøbsoplevelse og har lyst til at komme igen.
Du sætter kunderne først og du er med din salgsorientering i stand til at yde kompetent vejledning – din dag har været god, når kunderne går fra butikken med en god oplevelse. Som person er du kvalitetsbevidst og har sans for detaljen, ligesom du kan bevare overblikket i en travl og foranderlig hverdag. Vi forventer, at du har erfaring fra branchen og du er gerne uddannet inden for detail. Du vil komme til en butik, hvor du får stor frihed i dit daglige arbejde, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst og i stand til at kunne prioritere og planlægge din tid. Du er udadvendt og har en naturlig udstråling, som gør det nemt for dig at komme i dialog med kunder og medarbejdere. Synes du ovenstående lyder spændende, så send din ansøgning via linket har på siden snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. Uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende butik. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte købmand Niels Henrik Hyldedal på tlf. 71 10 41 05. | ||
Ansøgningsfrist: | Løbende | |
Tiltrædelse: | Efter aftale | |
Arbejdssted: | SPAR Hørve | |
Kontaktperson: | Købmand Niels Henrik Hyldedal Telefon: 71 10 41 05 | |
Hjemmeside: | http://www.dagrofa.dk |