Har du lyst til at være en del af sekretariatet i Odsherred Erhvervsforum?

Her spiller vi hinanden gode. Her vægter vi engagement, imødekommenhed og faglig stolthed højt.

Vi søger en glad og engageret kollega med solide kommunikative kompetencer. Du skal være med til at understøtte arbejdet for vækst og udvikling i erhvervslivet i Odsherred. Og udgangspunktet er altid vores medlemmer, som skal serviceres og motiveres i et værdiskabende medlemskab.

Succeskriterier i jobbet

Fælles for alle opgaver er, at de bidrager til beslutninger af høj kvalitet, hvor formandskab og bestyrelse får et kvalificeret med- og modspil, og hvor gennemsigtigheden bidrager til størst muligt medejerskab for retningen på foreningen. Det samme gælder i samarbejdet, på alle niveauer, med myndigheder, kommune og erhvervsorganisationer. Det kræver både lyst og evne til at navigere i et beslutningsrum med mange interessenter, og gerne med sans for detaljen. Du skal kunne gribe de opgaver, der løbende lander på dit bord.

Vi har store ambitioner om at være en central spiller, både hvad angår videndeling og formidling samt i at understøtte indsatser og initiativer, der fremmer netværk og samarbejde i Odsherreds erhvervsliv.

Vi har stor fokus på vores kommunikation til og med Erhvervslivet i Odsherred, både på det trykte, såvel som på de sociale medier.

Det tænker vi om dig:

  • Du holder af at formidler på dansk i skrift såvel som i tale.
  • Du har evt. erfaring eller lyst til at udarbejde nyhedsbreve, foldere og PR-materiale.
  • Du har flair for it og lyst til online markedsføring/SoMe.
  • Du ved måske noget om at vedligeholde og drifte hjemmesider
  • Du ser en interesse i netværk og for erhvervslivet i Odsherred.
  • Du har et positivt sind og ser muligheder før end begrænsninger.

Vi tilbyder:

  • En ny strategi og et formål der giver værdi for hele erhvervslivet i Odsherred.
  • Opbakning fra et engageret formandskab og en motiveret bestyrelse.
  • En arbejdsplads i et sekretariat, hvor du bliver den ene af tre ansatte.
  • Stor grad af frihed under ansvar og til tider travle dage med varierede arbejdsopgaver.
  • Ca. 20 timer om ugen, med mulighed for flere timer på sigt.

Vi er et Team,  der prioriterer det gode samarbejde meget højt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere om Odsherred Erhvervsforum på www.odsforum.dk

Motiveret ansøgning og CV sendes til anni@odsforum.dk senest den 9.1.25